TV- & Videoovervågningspolitik for domicilet på Æblerosevej 13, 1. th. – DK-8500 Grenaa.

Formål

Formålet med tv-overvågningen er at forebygge kriminalitet, såsom indbrud, hærværk og overfald, samt at bistå politiet i efterforskning af kriminalitet. Overvågningen har desuden til formål at skabe tryghed for medarbejdere, beboere, samarbejdspartnere og besøgende.

Overvågede områder og information herom

M4M Holding ApS overvåger i henhold til tv-overvågningslovens § 2d, stk. 1, de områder, som ligger i umiddelbar tilknytning til virksomhedens lokaler, herunder trappeopgangen mellem stueetagen og 1. sal på adressen:

Æblerosevej 13, 8500 Grenaa.

Ved indgangene er der opsat skilte med piktogram, der linker til denne tv-overvågningspolitik.

Medarbejdere er informeret om tv-overvågningen i M4M Holding ApS’ privatlivspolitik for medarbejdere. Eksterne samarbejdspartnere, håndværkere og andre, der regelmæssigt færdes i ejendommen, får særskilt information om tv-overvågningen.

Made4Medias kameraer er registreret i politiets register (POLCAM).

Som dataansvarlig er M4M Holding ApS forpligtet til at informere personer, der bliver overvåget, om deres rettigheder i forbindelse med behandlingen af oplysningerne, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 14.

Denne politik er tilgængelig på:

Behandling og retsgrundlag

M4M Holding ApS behandler billedoptagelserne med hjemmel i:

  • Databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse)
  • Databeskyttelseslovens § 8, stk. 1 og 2 (oplysninger om strafbare forhold)

Optagelserne opbevares på en krypteret server. Adgang er begrænset til M4M Holding ApS udpegede dataansvarlige samt en ekstern Alarm- og Kontrolcentral, som kan se liveoptagelser i tilfælde af alarmaktivering, herunder indbrudsalarm og overfaldsalarm.

Optagelser opbevares i op til 30 dage og slettes derefter automatisk.

Optagelser kan dog opbevares i længere tid, hvis:

  • M4M Holding ApS modtager en anmodning om indsigt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 15 og databeskyttelseslovens § 22. I disse tilfælde slettes optagelser først, når anmodningen og en eventuel klagesag er færdigbehandlet.
  • Optagelserne er nødvendige som dokumentation i en sag om et strafbart forhold.

Videregivelse

Optagelser kan videregives til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed på grundlag af tv-overvågningslovens § 4c.

Optagelser videregives ikke til andre end politiet, medmindre:

  • Videregivelsen følger af lov, eller
  • Der foreligger samtykke fra de personer, der er på optagelserne.

Hvis M4M Holding ApS udleverer optagelser til en registreret efter artikel 15, vil andre personer på optagelserne blive anonymiseret eller optagelsen blive beskåret, inden materialet udleveres.

De registreredes rettigheder

En person, der er registreret på M4M Holding ApS’ tv-overvågningsoptagelser, kan rette henvendelse med henblik på at få indsigt i optagelserne eller anmode om sletning.

For at M4M Holding ApS kan imødekomme en anmodning, skal personen:

  • Fremlægge dokumentation for identitet (f.eks. pas eller kørekort)
  • Oplyse tid og sted, hvor det forventes, at personen fremgår af optagelserne

Læs mere om rettigheder, herunder ret til indsigelse og ret til sletning, i M4M Holding ApS’ generelle privatlivspolitik på m4m.dk/vilkaar-betingelser.

Spørgsmål, vejledning og klagemuligheder

Dataansvarlig:

M4M Holding ApS
CVR: DK45317978
Æblerosevej 13
8500 Grenaa

Klage over behandlingen af personoplysninger kan indgives til:

Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
www.datatilsynet.dk

Klage over opsætning af tv-overvågningskameraer, krav til skiltning mv. kan indbringes for politiet.

Ikrafttrædelse

Denne tv-overvågningspolitik er senest revideret af M4M Holding ApS den 1. september 2025.