Opdateret/ajour: 15. april 2026

Generelle annonceregler

Vi forbeholder os ret til at afvise annoncer, der efter vores skøn strider mod gældende lovgivning, hensynet til brugerne eller M4M Holding ApS’ tarv og omdømme.

  • Korrekt placering og tekst
    Vi forbeholder os retten til at ændre annonceteksten og flytte annoncen til en mere passende kategori, hvis den er placeret forkert eller kan gøres mere tydelig for brugerne.
  • Reel salgspris
    Du skal altid angive en reel salgspris i prisfeltet. Ønsker du bud på dine varer, kan du efterlade prisfeltet tomt.
  • Antal/mængde
    Oplys altid, hvor mange enheder du sælger. Har du flere af den samme vare, kan du vælge at angive enten prisen pr. stk. eller for hele mængden.
  • Én annonce pr. vare
    Du må kun oprette én annonce for hver enkelt vare – og kun i én kategori. Det er altså ikke tilladt at have samme vare til salg flere steder samtidig.
  • Én vare pr. annonce
    Hver annonce må kun indeholde én type vare. En undtagelse er, hvis du sælger flere ens varer eller ting, der naturligt hører sammen (fx en sofagruppe). I sådanne tilfælde må du gerne angive den laveste pris i prisfeltet.
  • Relevans
    Annonceteksten skal være relevant for den vare, du annoncerer. Du må ikke indsætte søgeord eller tags, der ikke har noget med varen at gøre.
  • Handelstype
    M4M Holding ApS tilbyder ‘Sælg’, ‘Køb’, ‘Bytte’ og ‘Gives væk’ – Vi optager ikke annoncer med fx. udlejning af varer, produkter eller ydelser.

Privat annoncering

Privat annoncering er som udgangspunkt gratis, dog er der visse undtagelser, hvor vi opkræver et indrykningsgebyr. Fremhævet annoncer kan tilkøbes for et mindre gebyr.

Erhvervsannoncering

Er du erhvervsannoncør eller betragter vi din aktivitet som erhvervslignende, skal du have en BUSINNES-annoncepakke. Har du brug for mere end 10 annoncer om måneden, betragter vi det som erhvervslignende.

Annoncer der ikke optages

Vi forbeholder os ret til at afvise annoncer, der efter vores skøn strider mod gældende lovgivning, hensynet til brugerne eller M4M Holding ApS’ tarv og omdømme.
Herunder kan du se en liste over varer og ydelser, som vi ikke optager, samt hvor vi stiller bestemte krav til annonceringen.

Copyright/ophavsretsbeskyttede fotos, tekster, musikfiler mv. må ikke optræde i annoncer
Hvis du anvender billeder, fotos, tekster fra ophavsbeskyttede værker, musikfiler mv. i en annonce, er du ansvarlig for, at anvendelsen ikke krænker tredjemands rettigheder, herunder ophavsrettigheder, copyright og andre immaterielle rettigheder. Du er altså ansvarlig for, at anvendelsen af andres tekster, billeder, musik- og videofiler mv. til enhver tid overholder den gældende danske lovgivning, samt at enhver form for immaterielle rettigheder respekteres og honoreres efter de til enhver tid fastsatte regler. M4M Holding ApS fraskriver sig derfor ansvaret for krænkelser af de anførte rettigheder og videreformidler enhver henvendelse om dette direkte til dig.