Nye EU-regler skaber utryghed blandt selvstændige content creators, bloggere og alternative medier. Men hvornår skal du egentlig sætte en disclaimer på dit indhold? Få det fulde overblik over AI-forordningen, så du undgår bøder uden at dræbe din kreative arbejdsgang.

Af Mikkel Kjerri, techjournalist

Bøder på op til 15 millioner euro – eller tre procent af den globale årsomsætning.

Det er de absolutte skrækscenarier, der i øjeblikket lurer i horisonten for virksomheder og mediehuse, som bryder EU’s nye spilleregler. I begyndelsen af august trådte en række nye skærpede gennemsigtighedskrav i AI-forordningen i kraft. Reglerne slår fast, at modtagere og følgere klart og tydeligt skal oplyses, hvis det indhold, de forbruger, er skabt ved hjælp af kunstig intelligens.

For dig, der lever af at skabe indhold – uanset om du driver en populær livsstilsblog, en niche-podcast, en aktiv YouTube-kanal eller et alternativt nyhedsmedie – rejser det hurtigt en række fundamentale spørgsmål:

• Skal jeg nu sætte en disclaimer AI-forordning på alle mine blogindlæg, hvis jeg blot har brugt ChatGPT til at rette stavefejl eller generere idéer?
• Er mit seneste YouTube-thumbnail ulovligt, fordi baggrunden er udvidet med Photoshop Generative Fill?
• Og hvordan gennemskuer man overhovedet reglerne, før bødeblokken findes frem?

Det korte og beroligende svar er: Der er ingen grund til panik, og der er ingen grund til at overdrive.

AI-forordningen kræver ikke, at du mærker alt fra A til Z. Men der er helt specifikke situationer, hvor en tydelig disclaimer efter AI-forordningen er et absolut lovkrav.

Lad os gennemgå, hvad reglerne reelt betyder for dig som content creator.

---

EU-ikonerne

Ikonerne har 4 variationer: sort, hvid, sort med 50% gennemsigtighed og hvid med 50% gennemsigtighed. Download alle ikonerne i alle variationer:

SVG-format (ZIP)

PNG-format (ZIP)

Ikonerne har gennemgået brugertest, og resultaterne har informeret deres design. Navnlig forbedredes ydeevnen på tværs af alle foranstaltninger, når basisikonet blev ledsaget af en tekstetiket (f.eks. ændret).

---

Hvorfor rammer AI-forordningen content creators?

I mange år har det digitale felt for indholdsskabelse fungeret lidt som Det Vilde Vesten. Influencere og bloggere har over de seneste år taget generativ AI til sig med stormskridt. Teknologien bruges til alt fra at generere stemningsbilleder, skrive captions til Instagram, klargøre nyhedssammendrag til podcasts og redigere videoklip.

Men med den eksplosive udvikling er risikoen for desinformation, dybe forfalskninger (deepfakes) og skjult påvirkning af forbrugerne fulgt med. Det er netop det, EU ønsker at dæmme op for med AI-forordningen.

Målet med lovgivningen er ikke at dræbe din kreativitet eller forbyde brugen af smarte værktøjer. Målet er transparens. Læseren, lytteren eller kunden skal vide, hvornår de interagerer med et ægte menneskes oplevelser og vurderinger, og hvornår de kigger på syntetisk genereret indhold.

For dig som selvstændig publicist eller influencer betyder det, at du skal være bevidst om, hvor i din arbejdsproces den kunstige intelligens overtage styringen.

De to hovedscenarier: Hvornår SKAL du mærke dit indhold?

For at gøre reglerne overskuelige for hverdagen som content creator, kan kravet om mærkning groft sagt koges ned til to specifikke situationer.

+-----------------------------------------------------------------------+
|                     HVORNÅR SKAL DU MÆRKE DIT INDHOLD?                 |
+------------------------------------+----------------------------------+
| SITUATION 1: DEEPFAKES & SYNTESTISK| SITUATION 2: AI-TEKST UDEN        |
| MEDIEINDHOLD                       | MENNESKELIG REDAKTIONEL KONTROL  |
|                                    |                                  |
| Realistisk AI-genereret grafik,    | AI-genererede tekstafsnit,       |
| lyd eller video, som ligner        | artikler eller faktabokse, der   |
| virkeligheden.                     | publiceres direkte uden din      |
|                                    | egen gennemskrivning/vurdering.  |
+------------------------------------+----------------------------------+

1. Realistisk manipuleret indhold (“Deepfakes” og syntetiske medier)

Den første situation handler om mediefiler, som EU overordnet definerer som deepfakes. Det vil sige realistiske, AI-genererede eller AI-manipulerede billeder, lydfiler eller videoer, der kan forveksles med virkelige personer, steder eller begivenheder.

• Eksempel: Du laver en kommerciel kampagne for et tøjmærke på din blog og vælger at generere en fotorealistisk model ved hjælp af Midjourney i stedet for at hyre en rigtig person.
• Eksempel: Du driver et alternativt medie og udgiver en lydfil med en AI-genereret stemme, der lyder som en kendt politiker eller ekspert.

I disse tilfælde er der et direkte krav i AI-forordningen om mærkning. Modtageren må ikke efterlades med indtrykket af, at der er tale om et autentisk fotografi eller en ægte lydoptagelse.

Hvad med åbenlyst fiktivt indhold?

Hvis det AI-genererede indhold er åbenlyst virkelighedsfjernt – for eksempel en illustration af en flyvende lyserød gris over København eller en rumvæsen-karakter i en tegneseriestil – falder det uden for kravet om mærkning. Her vil en gennemsnitlig beskuer med det samme forstå, at der er tale om fiktion eller grafik.

2. AI-genereret tekst uden menneskelig redaktionel kontrol

Den anden væsentlige søjle i forordningen handler om det skrevne ord. Hvis du udgiver AI-genereret tekst – såsom nyhedsartikler, faktabokse, kommentarer eller blogindlæg – uden at teksten har været underkastet det, EU kalder menneskelig redaktionel kontrol, skal det fremgå tydeligt.

• Eksempel: Du sætter en AI-bot til automatisk at scanne udenlandske medier, opsummere nyhederne og udgive dem direkte som artikler på din platform uden at du selv læser og faktatjekker ordene igennem først.
• Eksempel: Du genererer en hel faktaboks om et sundhedsemne via ChatGPT og sætter den direkte ind i din artikel uden redigering.

Hvis du derimod bruger AI som en “sparringspartner” – altså til at brainstorme overskrifter, strukturere et dispositionsoNode, eller lave et første råudkast, som du bagefter gennemskriver, faktatjekker og sætter dit personlige præg på – regnes det som menneskelig redaktionel kontrol. I så fald behøver du typisk ikke en disclaimer om AI-forordningen.

Modificering vs. Fuldstændig AI-generering

For at gøre det nemmere at gennemskue har EU lanceret en officiel logopakke og visuelle standarder, som virksomheder og creators frivilligt kan implementere. Mærkningsordningen skelner skarpt mellem to niveauer af AI-brug:

1. Fuldt AI-genereret indhold: Indholdet er skabt fra bunden af en algoritme (fx et billede genereret ud fra en tekstpromt).
2. Modificeret indhold: Menneskeligt skabt indhold, hvor AI blot er brugt til enkelte justeringer.

Et klassisk eksempel på modificeret indhold ses i bolig- og livsstilsbranchen: En ejendomsmægler eller indretningsblogger tager et ægte fotografi af et tomt rum og bruger et AI-værktøj til at sætte sofaer og lamper ind. Billedet er grundlæggende ægte, men elementer er syntetiske. Her bør det fremgå, at billedet indeholder AI-modificeringer.

Tjekliste: Sådan sikrer du dit medie eller din blog

Anette Høyrup, jurist og Senior Manager Consultant i Implement samt underviser på DMJX, understreger, at opgaven for kommunikatører og content creators i den kommende tid handler om at skabe faste procedurer.

For at gøre det overskueligt i praksis kan du bruge denne tjekliste, før du trykker “Udgiv”:

Spørgsmål	Handling
Er billedet/videoen/lyden realistisk og AI-skabt?	MÆRK NØDVENDIGT: Indsæt visuel disclaimer eller varemærke om AI.
Er teksten 100% skrevet af AI uden din gennemskrivning?	MÆRK NØDVENDIGT: Oplys læseren om, at teksten er AI-genereret.
Har du brugt AI til retskrivning, idéer eller struktur?	INGEN MÆRKNING: Menneskelig redaktionel kontrol er opretholdt.
Er indholdet kun til internt brug (interne noter, ideark)?	INGEN MÆRKNING: AI-forordningen gælder kun offentligt indhold.

Hvilken AI-disclaimer skal du vælge?

Du behøver ikke kompliceret juridisk kancellisprog. En disclaimer om AI-forordningen skal blot være forståelig og synlig for modtageren.

Her er tre eksempler på, hvordan du kan formulere en disclaimer i henhold til AI-forordningen:

• For billeder/grafik (i billedtekst eller krediteringsfelt):“Illustration/Foto: Skabt med kunstig intelligens (Midjourney).”
• For tekstindhold (i bunden af en artikel eller blogpost):“Disclaimer (AI-forordningen): Denne faktaboks er automatisk genereret af AI og udgivet uden manuel redaktionel gennemgang.”
• For modificeret indhold:“Bemærk: Billedet er et originalt fotografi, hvor møblerne er digitalt tilføjet ved hjælp af AI.”

AI-kompetencer bliver et lovkrav

Noget, mange selvstændige og mindre redaktioner overser i AI-forordningen, er kravet om AI-literacy – altså tilstrækkelige AI-kompetencer.

Loven stiller krav om, at alle, der benytter og publicerer AI-indhold på professionel eller kommerciel basis, skal have den nødvendige viden til at forstå værktøjernes begrænsninger. Du skal med andre ord vide, hvad modellerne kan, hvor de fejler (såkaldte hallucinationer), og hvordan de påvirker ophavsret og databeskyttelse.

Det handler om at beskytte både dig selv og dine modtagere. Hvis du udgiver noget, som en AI har fundet på, er det stadig dit navn på domænet, og det er dig, der bærer det juridiske ansvar for injurier, copyright-krænkelser eller forkerte oplysninger.

Konklusion: Sund fornuft frem for panik

Nye regulativer fra EU kan hurtigt virke lammende på den kreative proces. Men AI-forordningen er ikke sat i verden for at forhindre dig i at bruge effektive værktøjer i din hverdag.

Så længe du husker hovedreglerne:

1. Skelnel mellem internt arbejdsredskab og eksternt slutprodukt.
2. Vær ærlig over for dine følgere, hvis du udgiver realistisk skabte AI-medier eller urørte AI-tekster.
3. Bevar altid den menneskelige redaktionelle kontrol over dit indhold.

Ved at opbygge en fast vane omkring hvornår du indsætter en disclaimer i forhold til AI-forordningen, beskytter du ikke bare din forretning mod teoretiske kæmpebøder – du opbygger også den vigtigste valuta af alle i det moderne medielandskab: troværdighed og tillid hos dine følgere.

---

FAQ: Oftest Stillede Spørgsmål om AI-forordningen fra EU